Alenemor igen

Bedst som sœsonen var ovre, og vi skulle have lidt ro på… troede jeg.

Normalt er offseason jo tid til at slappe af og hygge med familien. Men nå nej, glemte lige at det er slut med den slags, nu hvor manden er blevet trœner. Så i stedet rejser han både før sœsonen, i løbet af sœsonen og efter sœsonen… Hvad har jeg dog rodet mig ud i 🙂

I mandags rejste vores far endnu en gang. Han skal vœre vœk i en uge, men kommer heldigvis hjem i tide til at vi kan hente flœskesteg i Kansas City, og fejre Thanksgiving sammen. Det trøster mig lidt, at jeg kunne se på ham at han hellere ville have vœret hjemme hos os, men arbejdet skal jo passes. Ingen havde lovet at “Bringing home the bacon” ville vœre let, vel?

10 minutter inden Jimmy skulle køre til lufthavnen fandt vi ud af at dœkkene på Volvoen – aka min superbil – trœngte til luft. Så hvad gjorde Jimmy? I stedet for at lukke øjnene og rejse, insisterede han på at han ville køre ned og få det ordnet…flyveren venter jo bare 🙂 Der gik en lille smule panik i mig, for selvom jeg HADER når han rejser, så ville jeg jo heller ikke have at han kom for sent. Da han kom tilbage havde han (selvfølgelig) også lige vasket bilen og tanket den op, så jeg ikke skulle tœnke på det. Dernœst blev der kun tid til at hurtigt farvel, inden han strøg ud af døren igen-igen.

Endnu en gang understregede han lige hvorfor han for altid vil vœre #1