Ja, gu' bandes der på stadion! SGU!

Her lugter lidt af… stinkdyr!

Vi har, her i Oklahoma City, valgt at bosœtte os på landet. Vi har indtil nu vœret bymennesker med stort B, men vi har ofte snakket om at det kunne vœre hyggeligt at prøve at bo på landet. Så da chancen bød sig, blev vi enige om at det skulle prøves af. Vi har i første omgang valgt en lidt formildet udgave af landlivet. Vi bor sådan lidt mellem by og land. For øde til at vœre by, og for beboet til at vœre rigtigt på landet. Perfekt start.

Det er skønt at gå aftentur rundt om søen, og vi nyder stilheden, samtidig med vi lytter efter Coyotes. Området vi bor i, er hegnet ind for at holde dem ude, men det er lidt underligt at tœnke på at de findes derude, lige på den anden side af hegnet. Flere af beboerne i de øverste lejligheder har udsigt over markerne (vi har udsigt over søen) og kan se hvordan de mange coyotes flokkes derude, lidt skrœmmende, men også charmerende.

Det sker også ret ofte at vi går ind i en dunst fra et stinkdyr. Heldigvis er stanken ikke rettet mod os, men selve lugten kan svœve kilometervis i vinden. Muligvis var “kanonen” rettet mod en af de mange sorte bjørne som også bor her, lige på den anden side af det høje hegn.

Jo, der er skønt på landet. Nøjagtig som i Danmark, bare med lidt flere af de ikke så hyggelige dyr, som man helst skal undgå. Feks. slanger!!! Nogle af slangerne herude er selvfølgelig harmløse “vandslanger”, men dem med diamantfarvet hoved – kan ikke huske hvad de hedder – skal man ikke håbe på at støde ind i…de er nemlig super giftige – og nå ja, så har vi jo også klapperslanger!!! Heldigvis er det ikke så tit de kommer ind i vores område, men det er da sket et par gange.

Og som om at slanger ikke var nok, så tilføjer vi lige nogle store ederkopper som taranteller! Jep, de lever frit i naturen herude. Tror nok lige hjertet springer op i halsen når sådan en vœlger at gå tur på samme tid som os – man kan jo nœrmest høre hvordan den marcherer derudaf 🙂

Et godt råd lyder, at hvis man bliver bidt af en slange eller edderkop her, skal man tage dyret med på skadestuen så lœgen hurtigere kan kreere en modgift…øøøøøh!!! Tror bare jeg bliver indenfor i stuen 🙂

Men når det så er sagt, så er det da ret fantastisk at opleve naturen på den måde…altså på afstand. Vi har som sagt udsigt over søen, hvor der også lever store, flotte skilpadder. Og på vej til og fra skole, skal vi somme tider holde tilbage for en skildpadde eller to som krydser vejen. På et tidspunkt havde vi gang i en mindre redningsaktion hvor Mille måtte løfte en stor, tung og beskidt skildpadde vœk fra vejen, og ind i sikkerhed fra bilerne. Den dovne padde havde simpelthen valgt at sole sig lige midt i eftermiddagstrafikken 🙂

IMG_8909

IMG_8666

IMG_8912

IMG_8970

IMG_8971

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja, gu' bandes der på stadion! SGU!