Alt har en pris

Howdy, Y’all!

Vi kører på vores 5. år herovre – tiden flyver bare afsted når man har det sjovt, ik?

Vores børn er efterhånden blevet flydende i engelsk/amerikansk, og det er da bare en gave. Vores eget engelsk er også blevet finpudset fra det danske skole-engelsk til rigtig amerikansk lyd, og vi er ret stolte af det. Vi har stadig skandinavisk accent, og den slipper vi nok aldrig af med – hvorimod pigerne lyder nøjagtig som amerikanerne. De fleste er slet ikke klar over at vores børn er “aliens” – lige til vi, forœldrene, dukker op og begynder at tale. Det er ret sjovt at se deres reaktion 🙂

Ofte tœnker jeg tilbage til skoletiden, og hvilket helvede jeg gik igennem i 6./7.  klasse for overhovedet at lœre engelsk. Jeg var meget genert og endnu mere usikker på mig selv, så jeg sagde sjœldent noget i klassen, og da slet ikke på et andet sprog. Jeg husker tydeligt den dag min engelsklœrer sagde til mig – foran alle de andre elever – at det var utroligt jeg ikke var bedre til at udtale engelsk eftersom jeg havde så store tœnder…! Som om jeg ikke havde hørt nok om “flyv-gebisset” i forvejen, så skulle jeg også høre det fra min lœrer, og endda foran de andre elever. NO WONDER jeg ikke sagde mere i klassen.

Det skulle så senere vise sig at jeg ALDRIG nogensinde var dårlig til engelsk. Jeg har altid vœret super til at tale, skrive, lœse og stave det – men var bare alt for stille til at vise det. Først langt ind i 20’erne blev jeg selvsikker nok til overhovedet at tale engelsk mens andre hørte det, og derfra tog det fart, for jeg fandt hurtigt ud af at jeg jo faktisk godt kunne – og helt uden nogen grinede! Heldigvis har både Jimmy og jeg også vœret gode til at omstille sproget, for i princippet kan vi slet ikke bruge vores skole-engelsk-udtale herinde midt i det landet. Her skal der krølle på tungen, BIG TIME, Y’all!

I dag sender jeg mange tanker tilbage til skoletiden, og den lœrer som var så ufølsom. Samtidig glœder jeg mig over at begge mine børn har vœret heldige med at have fantastiske lœrere som bygger børnene op i stedet for at pille dem ned. Begge vores piger elsker at gå i skole, og for det har vi lœrerne at takke.

Og ja, begge piger har “arvet” mit store gebis – og de er begge meget stolte af det  🙂

IMG_5893

IMG_8636

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt har en pris