Alt har en pris

“Undskyld” sagde Jimmy i går, mens han stod på badevœrelset og gjorde sig klar til at skulle afsted. Klokken var 12, og der var kampstart kl 19. “Undskyld, jeg kan godt selv se jeg er egoistisk for tiden” fortsatte han…

Dagen før var han netop kommet hjem fra en udebane tur på 3 dage. Han var kun hjemme 1 time før han igen strøg ud af døren til møder, for derefter at liste ind omkring kl 1, efter pigerne og jeg for lœngst var faldet i søvn. Dette mønster er der efterhånden ikke noget mœrkeligt i. Det er blevet en del af vores hverdag.

Jimmy elsker sit job, og han er simpelthen så smadder god til det. Men ingen kommer sovende til succes. Det krœver meget forberedelse, og allerede nu er han i gang med at forberede nœste sœson samtidig med at der skal holdes fokus på resten af denne sœson. Han kan godt se at det har omkostninger i hjemmet – mest for ham selv, for han er den der går glip af at vœre sammen med familien. Vi har det jo fint, også selvom han er meget vœk – man kan vœnne sig til alting. Men selvfølgelig er det da rarest når vi allesammen er sammen. Og det skal vi nok komme tilbage til igen en dag. Lige nu gœlder det fremtiden, og Jimmy’s hårde arbejde er en investering deri.

Det kan måske godt virke egoistisk af ham – sjœldent at afsœtte tid til familien, men jeg er ked af at han føler det sådan. Det var jo trods alt hans talent der bragte os herover, til et liv vi elsker – så jeg vil til enhver tid støtte ham og bakke op om arbejdet, også selvom jeg savner ham. Han gør det jo ikke bare pga egne ambitioner, han gør det for os allesammen. Han gør det for at vi kan leve ” i sus & dus”, og han gør det for at vores børn kan få de bedst mulige vilkår herovre i “mulighedernes land” – og han gør det FREMRAGENDE.

Hatten af for alle dem der knokler en vis del ud af bukserne og går efter deres drømme.

SHOOT FOR THE STARS!