Det amerikanske “Bibelbœlte”

Vi er for nylig flyttet til det såkaldte “bibelbœlte” i USA. Det er her hvor alle går ugentligt i kirke, kan citere hele biblen og her, hvor alle huse har kors hœngende i nœsten hvert rum. Vi kan godt høre at det “gipper” lidt i amerikanerne når de spørger os om hvor og hvor ofte vi går i kirke (det er rent faktisk noget af det første man svarer på, når man møder nye mennesker!). “Hvor går I i kirke?” er et standard spørgsmål.

Faktum er, at det er sjœldent vi bevœger os i kirke, mest til jul – og det er bestemt ikke et vellidt svar hernede. Som danskere, vokser de fleste af os ikke op med ugentligt besøg i kirken, men det gør os da ikke til ringere kristne, vel? Og selvom vi heller ikke hører til dem, det beder bordbøn, kan vi vel godt vœre taknemmelige, ik? Vi anser os selv for gode kristne, idet vi lever efter det kristne budskab. Hver eneste dag er vi taknemmelige for vores liv, og endda helt uden at kunne remse op fra biblen.

Det er faktisk noget vi har talt en del om i vores hjem, for nu er vores børn jo blevet vant til at skulle i kirke hver dag med skolen. Vi synes det er vigtigt for os at snakke med dem om, at daglig gang gør ikke en god kristen alene. Og isœr ikke hvis man alligevel går ud og opfører sig dårligt bagefter. Vi er kommet til den konklusion at en god kristen er en, som lever kristent. En god kristen er et godt menneske helt indeni.

Hvis jeg skal vœre œrlig, så har vi set rigtig mange eksempler på, hvordan folk sidder og får “syndsforladelse” og pudser glorien i weekenden, for derefter ufortrødent at trampe på andre, såre andre og sladre om andre i løbet af ugen, bare fordi de tror det sœtter dem selv i et bedre lys – det giver jo ingen mening. Og hvis det er det, de mener er gode kristne, så foretrœkker jeg til enhver tid at hœnge ud med hedninge som os selv.