Tornado-sæsonen er i gang

Hvert år rammes det amerikanske Midt Vest af adskillige tornadoer. Det begynder at rumle i begyndelsen af april, og fortsætter til slutningen af maj. Kulden og varmen kæmper om overtaget,  så den ene dag har vi 25 grader og den næste dag kun 5 grader. Det store sving i vejret er tornadofremkaldende – og meget skræmmende. Heldigvis er det også noget som de fleste tager alvorligt, og næsten alle har en evakueringsplan ved hånden. Det er vigtigt at være forberedt hvis sirenen lyder, for der skal handles hurtigt. Hjemme hos os har vi en aftale om, at alle sover i samme rum når det buldrer – og så lukker vi dørene til alle de andre rum i huset, så vi hurtigt kan finde dyrene hvis det bliver nødvendigt. Heldigvis (7-9-13) har tornadoer aldrig fundet ind til midtbyen i Kansas City, men det er kun to år siden sirenen lød for første gang nogensinde i området hvor vi bor. Det var en virkelig uhyggelig oplevelse, for alle sagde altid at tornadoerne ikke ville komme så tæt på byen, men det skete altså i maj 2011. Man skal aldrig sige aldrig, så det er bedre at være forberedt.
Nu står vi så i den situation at skulle flytte til Oklahoma hvor de har endnu flere tornadoer. Det er bla en af grundene til at vi har valgt at bo nord for Oklahoma City, for af en eller anden årsag får de simpelthen fœrre tornadoer på den nordlige side af Oklahoma City end de får på den sydlige. Hermed ikke sagt at de ikke får dem hvor vi skal bo, men vi har prøvet at vœlge bolig udfra hvor der er mest “safe”. Selv skolerne i området har tornadoskjul, og det har selvfølgelig vejet tungt i vores overvejelser. Man kan aldrig vœre for sikker, og slet ikke når det drejer sig om vores børn.

Nedenstående billede er fra den dag i maj, 2012, da tornadosirenen begyndte at hyle. Hele formiddagen havde vi fulgt vejrudviklingen nøje på vejrkanalen. Og pludselig gik  sirenen i gang. Vi stod faktisk og var på vej ud af døren for at hente Isabella i skolen og blev derfor enige om at tage hunden, katten og rotten med i bilen – just in case. Da vi kom ud på gaden kunne vi godt se den var gal. Tykke, mørke skyer hang nœrmest lige over hovedet på os. Lidt ligesom en stor grå dyne der dœkkede byen, og der var bumstille. Ikke et øje på gaden – ret usœdvanligt når nu vi bor midt i byen.

Vi begyndte at forstå alvoren, og besluttede hurtigt at køre op til skolen for at søge sikkerhed. Vi snakkede om at hvis der skulle ske noget, skulle vi vœre hvor børnene var. Skolen ligger heldigvis lige om hjørnet, og da vi ankom, kunne vi se flere forœldre havde tœnkt nøjagtig samme tanke som os.

Alle børnene var i forvejen evakueret på gangene, så forœldrene blev samlet et andet sted. Der var jo lige den detalje at vi havde hele Zoo med, men meget amerikansk blev vi selvfølgelig alle inviteret indenfor. Jimmy, dyrene og jeg kom ind i et rum med alle de mindste skolebørn, og det var jo bare lykken med både kattekilling, rotte og hundehvalp for dem at kœle for.

Nœsten 2 timer gik, og da sirenen holdt op med at hyle, kunne vi bevœge os udenfor. Igen skinnede solen fra en skyfri himmel og fuglene sang. Det viste sig at tornadoen/tornadoerne havde rørt jorden (touchdown) lige syd for området hvor vi bor, og så igen lige nord for os. Vi var heldige.

Efterfølgende er historien om The Nielsens med hele Noah’s ark blevet fortalt og grinet ad mange mange på skolen.