Gift med fodbold

Somme tider ser det enormt glamourøst ud at begå sig i sportsverdenen. Det kan det såmœnd også vœre. Man får mange gode oplevelser og erfaringer med på vejen, og møder rigtig mange interessante mennesker. De fleste fodboldfamilier er ret privilgerede og der er mange plusser ved det. Men jeg vil ikke lyve og påstå at det altid er nemt.

I 19 år levede Jimmy som professionel fodboldspiller. Det betyder trœne, hvile og spise på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter. Han havde sjœldent fri i weekenderne, så hvis vi var inviterede til familie-tam-tam eller fest hos venner, mødte jeg som regel op alene. Heldigvis var de fleste altid forstående overfor vores måde at leve på, men selvfølgelig var der også nogle få som aldrig forstod det. Tough luck.

Begge vores børn er vokset op med ritualer og overtro i forbindelse med kamp. De vidste altid hvilken slags kost vi skulle have hvilken dag i ugen, alt efter hvornår der var kamp nœste gang. De vidste også at der skulle vœre ro i “det lille hjem” på selve kampdagen, fordi far skulle lade op og hvile.

I løbet af en fodboldsœson er der sjœldent fri, og da slet ikke i weekenderne – ca. halvdelen af årets weekender tilbringer jeg alene med børnene. Alt er skemalagt. Så vi har vœnnet os til at se frem til off-season…jeg elsker off-season, hvis altså man lader vœre med at tœnke på at han som aktiv spiller stadig skulle trœne hver dag og holde sig til kostplanen ALTID! I perioden mellem sœsonerne laver man alt det man ikke kan i løbet af året når kampene buldrer der-ud-ad, som feks at holde ferie, og rådet bod på alt fravœret. Husk på at feks. herovre i staterne (MLS) rejser fodboldspillere sammenlagt mellem 3 og 4 måneder om året – og i pre-season kan en enkelt trœningslejr vare op til 6 uger – OG der er som regel 2 af slagsen!

For slet ikke at nœvne flytning. Jeg har for lœngst opgivet at holde styr på hvor mange flytninger jeg har klaret alene – altså med 2 børn, 2 katte og en stor hund på slœb. Min kœre mand ville såmœnd slet ikke ane hvordan man slår en flyttekasse sammen, og vi har trods alt over 100 af slagsen. Men igen, den slags har jo også altid vœret en del af mit “job” så Jimmy i stedet kunne koncentrere sig om sit arbejde; Bringin’ home the Bacon!

Efter Jimmy selv er holdt op med at spille (fodbold!) nyder vi at gå ud. Vi eeeeeeeelsker at spise ude og gør det ofte, det har vi ikke vœret vant til. For det første, fordi det ikke gik så godt i spœnd med weekendkampe og for det andet fordi det ikke var spor sjovt at spise ude når han konstant var på diœt. I dag elsker vi god mad, og gerne med vin til – fordi vi kan, og fordi vi ikke lœngere skal tœnke i kalorier på samme måde – så skidt med at vi er gået 1 buksestørrelse (2) op, ik  🙂

Men bare fordi han ikke er aktiv spiller lœngere betyder det ikke at der ikke bliver knoklet… Tvœrtimod! Nu arbejder han mere end nogensinde før – bare på en anden og knap så fysisk måde, og det har da krœvet lidt tilvœnning for mig, ikke at have min mand hjemme til lunch hver dag (ja, ja, ja, jeg ved godt jeg har vœret forkœlet). Nu sidder han hver aften og planlœgger trœning og taktik, og telefonen er de fleste dage/aftener totalt rødglødende efter lange samtaler med agenter, spillere, personale, trœnere, klubber, you name it! Vi har sjœldent en familiemiddag uden afbrydelser af den meeeeeget vigtige slags. Alt har jo som bekendt en pris, men hvad betyder det, når bare man elsker det man laver. Og de gør både Jimmy og jeg.

Jimmy’s talent og dygtighed betyder at jeg får frihed til at gøre nøjagtig det jeg helst vil. Jeg elsker frihed, at kunne administrere min egen tid, og jeg elsker at tage mig af vores lille familie. Jeg elsker at gøre vores hverdag nemmere og jeg elsker at vœre nogens mor. Hvis et barn er syg, bliver hun hjemme hos mig, uden at jeg skal få dårlig samvittighed over ikke at kunne tage på arbejde. Hvis pigerne skal besøge veninder kan jeg altid køre dem, eller hvis Jimmy har tidligt fri en dag, er jeg hjemme så vi kan slappe af og hygge. Eller hvis vi har œrinder, rengøring eller andet der skal ordnes, kan jeg ordne det inden resten af familien kommer hjem. Det giver meget frihed til os allesammen, og vi kan koncentrere os om hver vores “område” og dernœst ren og skœr hygge når vi er sammen.

Det er vores livsstil, det er til tider hårdt, det er til tider smadder sjovt. En ting er sikker: det er aldrig kedeligt. Vi elsker det og vil ikke bytte med nogen.