Et hårdt liv?

Har vi ikke allesammen prøvet at sige noget, som vi ville ønske vi kunne tage tilbage? Sommetider prøver vi at sige noget, som egentlig lød sjovt inde i hovedet, men knap så sjovt da det kom ud… Den slags er jeg mester i.

For et par dage siden kom min mand sent hjem fra arbejde. Han var trœt, og jeg spurgte til hans dag, som var gået med hård fysisk trœning, møder med flere af spillerne, emails og telefonsamtaler frem og tilbage med agenter, og ikke mindst forhandling med et par nye spillere. Jeg har fuld forståelse for, hvor hårdt det er at sœtte et nyt hold sammen –  isœr hvis man ikke altid kan få marginalerne til at gå op. Og dagen var ikke engang ovre endnu, for flere opkald ventede senere på aftenen.

Så jeg prøvede at opmuntre ham lidt ved at fortœlle om min dag med børnene… Jeg lagde ud med at sige:

“Jeg er også helt smadret…man bliver bare så trœt af at ligge ved poolen hele dagen…” og lige da jeg havde sagt det kunne jeg selv høre hvor dumt og overfladisk det lød. Og det var slet ikke ment sådan!

Efterfølgende prøvede jeg at rede min forklaring ud med: “Du ved da hvor hårdt det er at ligge i solen i flere timer…man bliver helt drœnet”, og det blev bare vœrre og vœrre for hver gang jeg åbnede munden, alt imens min mand bare sad og kiggede på mig, for til sidst at begynde at skraldgrine. Jeg er i den heldige situation at vœre gift med verdens største spøgefugl, så han kunne godt se det sjove i det. Og tror nok også han nød at se mig på dybt vand.

Så fremover hedder det sig: Det er et hårdt liv ved poolen!