Et år efter…

Kun to dage efter at have vundet finalen, efter en spilletid på 120 minutter, 20 straffespark, og så endda i -15 grader på en isglat bane og med 2 brœkkede ribben, valgte Jimmy at pensionere sig selv.

Der var ikke et øje tørt på Union Station da offentliggørelsen faldt, og fansene begyndte med det samme at synge “Oooooone more year! Oooooone more year!…” Det var nœsten ikke til at holde til.

Hvis du har lyst til at se videoen fra dagen, kan du se den her. https://www.youtube.com/watch?v=GTEWvWa-qWE

Jeg kan stadig ikke se den uden tårer trillende ned ad kinderne. Og det tror jeg aldrig jeg kommer til.

Det er i dag prœcis 1 år siden, og med tiden har også jeg vœnnet mig til tanken. Jeg skal gerne vœre den første til at indrømme at jeg havde det svœrt med den beslutning, for det betød jo at vi igen skulle vende op og ned på vores hverdag. En hverdag vi elskede i Kansas City som vi kaldte vores hjem. Jeg grœd i ugevis, også selvom han allerede 10 dage efter “retirement” stod med nyt, spœndende job på hånden.

Selvom han havde talt om det nogle gange i løbet af sœsonen, troede jeg (og alle andre) at han ville tage et par år mere. Det må altså vœre noget af det svœreste at sige stop, og sige fra når der stadig er flere redninger i kroppen. Al respekt for at kunne det, at stoppe på toppen.

Efter 19 år som pro målmand var det tid til at prøve noget andet. Mange ting og detaljer spillede ind i den beslutning, og i dag kan vi œrligt sige at det var det helt rigtige valg for os. Jeg vidste at jeg ville savne at høre 22.000 glade fodboldfans synge “Walking in a Jimmy wonderland…”, men inderst inde vidste jeg også at det var tid. Jimmy havde efterhånden fået alt det ud af karrieren som han ville, og nu var det tid til at passe bedre på sig selv. Fodbold, og sport generelt, slider på kroppen. Han var klar.

Skavankerne sniger sig ind på den slidte fodboldkrop, og jeg tror ikke Jimmy har sovet en hel nat siden han stoppede med at spillede – som om han sov mens han spillede. Jeg glemmer aldrig de sidste 14 dage af sidste sœson hvor han skulle hjœlpes til både at komme i seng, og op igen. Sådan havde han det de sidste kampe af karrieren, men så snart han trådte ud på grœsset var ømheden glemt, og det gjaldt om at vinde.

I dag er status således: Ryggen gør ondt, og efterveerne fra at have spillet 2 1/2 kampe med brœkkede ribben kan mœrkes dagligt. Fremadrettet skal vi også kigge på begge knœ, hoften og skulderen (kastearmen). Medicin skabet bugner endnu mere nu end da han var aktiv, og de sidste par år har det også indeholdt stœrke indsprøjtninger mod migrœne.

Migrœnerne begyndte de sidste par år af karrieren, og de hœnger åbenbart ved. Mœrkeligt nok begyndte de efter han fik meningitis den første gang i 2011 – anden gang var i 2013, og jeg tror muligvis det vejede tungt da beslutningen om pension blev taget. Migrœne eller ej, brœkkede ribben eller om han skulle syes sammen på baglinien, så spillede Jimmy. Hvordan han kunne finde styrke og koncentration til det, forstår jeg ikke, men det er facts. Jimmy VILLE spille, også selvom han havde vœret indlagt med meningitis. Begge gange var han tilbage i kamp kun 4 dage senere.

En ting er at spille en kamp i ny og nœ, men at holde sig på toppen både fysisk og psykisk, og spille hver eneste kamp er noget helt andet – det er de fœrreste som kan forstå hvad det krœver. I sport hersker jungleloven “Kun de stœrke overlever”, og kun de stœrke spiller kamp på kamp. Der er ikke plads til at vœre svag, for så står en ny klar på sidelinien til at tage din plads… Der er ikke noget at sige til at kroppen er slidt.

Selvom den aktive karriere er slut, skal kroppen og manden jo holde i mange år, og heldigvis har jeg endelig fået talt ham ind til at lave en full-body undersøgelse fra top til tå – indvendig og udvendig. Det er nu der skal rettes op på alle de slag og kampe kroppen har taget. Selvom man er stor og stœrk – meeeeeget stor og meeeeeeget stœrk, kan man jo godt have brug for at blive passet på… Og her kommer jeg ind i billedet. Vi skal jo blive gamle sammen, og vi er allerede godt på vej <3